Etsy

Svenske Kanelbullar

Kanelbullar

Jeg har bagt svenske kanelbullar idag – har haft lyst til dem LÆNGE!! Og nej det er ikke det samme som en snegl – eller aner faktisk ikke om den eneste forskel er kardemomme, men godt det smager de, og det var altså den svenske version jeg har haft lyst til. De blev virkelig gode, og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver dem.

Jeg fandt en svensk opskrift på denne blog og har oversat til dansk nedenfor. De er virkelig nemme at lave, de kræver bare lidt hævetid, så hvis de skal være klar til eftermiddags “fika” (skønt svensk ord der dækker over kagepause – arbejder på at få det indført, og har nu taget første skridt), skal man starte dagen før eller om formiddagen.

ca. 20 stk.

Første del af dejen:
30 g gær
3,25 dl mælk (køleskabskold)
450 g hvedemel

Andel del af dejen:
85 g smør
0,75 dl rørsukker
0,5 tsk kardemomme
kornene fra en vanilje stang
2 æg
300 g hvedemel
1,5 tsk salt

Fyld:
150 g smør
2,5 dl rørsukker
4 spsk kanel

Æg til pensling og perlesukker til pynt.

Start med at opløse gæren i mælken, bland herefter melen i og ælt dejen. Dejen skal nu hæve 12 timer i køleskabet eller 3 timer ved stuetemperatur.

Når første del af dejen har hævet, blandes alle ingredienserne fra anden del i, og dejen æltes til den er ensartet og smidig (her er det rart med en røremaskine). Dejen er lidt klistret.

Dejen skal nu hvile 1 time i køleskabet – det er en god ide at tage smøret til fyldet ud nu, så er det nemt at blande når du kommer der til.

Dejen skal nu rulles ud, så den er 40×30 cm. Jeg synes den var overraskende nem at rulle ud, helt uden at halvdelen af dejen endte på kagerullen eller bordet.

Bland ingredienserne til fyldet og fordel det på 2/3 af dejen, på den lange side. Hefter skal den del af dejen uden fyld foldes over halvdelen af fyldet og den sidste del foldes igen over – se billedet.

 photo Kanelbullar1_zps87293818.jpg

Skær skiver af 2-3 cm og sno dem samtidig med du hiver lidt i dem. Enderne foldes lidt ind under, så de ikke går op.

 photo Kanelbullar2_zpsdbaed552.jpg
Lad dem hæve 2o minutter på bagepladen og pensel hefter med æg og drys med perlesukker.

De skal bages ved 250 grader i 7-8 min. – til de er gyldne (jeg havde ovnen på 240 grader varmluft, men du kender bedst selv din ovn).

 photo Kanelbullar3_zpsa271f2eb.jpg

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Etsy