Kurt Cobain i stuen

Barsel og Spa på Kellerspark

20131025-100634.jpg

I mandags havde jeg min første officielle dag på barsel. Det fejrede vi ved at tage til Comwell Kellerspark på et lille spaophold. Da min krop efterhånden er godt mærket af de ekstra kilo og trænge plads, var det virkelig noget jeg havde set frem til – og det vidste sig at leve fuldt op til forventningerne. Jan har arbejdet meget på det sidste, for at kunne holde mere fri når jeg har født, så det var også rart at have hans fulde opmærksomhed et par dage.

Vi ankom til frokost mandag og startede med at checke ind og spise lidt mad, inden vi gik i aquaspa, iført de obligatoriske badekåber – det er som om at så snart man får dem på, så sænker der sig en ro. Jeg havde fået en behandling af Jan i fødselsdagsgave. Det var en signatur behandling, med en økologisk sukkerscrub og massage mens jeg lå på varme lavasten. Det var helt fantastisk, især fordi de havde sådan en smart pude så jeg kunne ligge på maven. Nøj, det har jeg savnet – så jeg faldt da også i søvn.
Om aftenen fik en 3-retters menu og gik så ellers bare i seng, helt afslappede og mætte.
Tirsdag sov vi længe og gik ned til morgenbuffeten, som var helt fantastisk – ville ønske jeg kunne vågne til den hverdag. Der var så meget lækkert, at jeg bare havde lyst til at blive ved – men der er altså ikke plads til så meget mad mere.
Efterfølgende checkede vi ud og gik i aquaspaen igen. Her fulgte vi sådan en anbefalet “rute” rundt og fik prøvet det hele – inden vi drog hjemad.
Det var lige hvad min højgravide krop havde brug for, og jeg overvejede om jeg bare kunne blive indtil jeg skulle føde.
Det er et skønt hotel der ligger helt ud til Vejlefjord i nogen virkelig smukke gamle bygninger og som er lækkert indrettet med farverig og moderne kunst samt lækre møbler – det er bestemt et besøg værd.

2

  • lækker blog du har, – faldt over den via Julia Runge (farvekode-indlæg).
    Jeg drømmer mig tilbage til Kellers Park, – var der i august med min gravide søster. Alletiders tur (og forkælelse til mig inden mit bryllup)

    // Rikke //

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Hej Rikke
      Mange tak… Det er virkelig også et skønt sted – det var anden gang vi var der. Lyder også som en perfekt søstertur – kunne godt forestille mig det også var godt for stressede kommende brude… Håber du efterfølgende havde et fantastisk bryllup…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kurt Cobain i stuen