Rose Moustache Kuffert

 photo RoseMoustachekuffert_zpsaca1934c.jpg

Jeg (og lidt Elsa) er blevet den glade ejer af denne fine kuffert fra Rose Moustache. Kvinden bag Rose Moustache beklæder kufferter i den fineste Liberty stof og sælger dem. Jeg faldt over hendes fine kufferter på Instagram og siden har hun åbnet en webshop. Jeg har længe gerne ville have fat i en af de opbevarings kufferterne til Elsa’s værelse, men det er ikke helt nemt at få fat i dem, da de bliver udsolgt lige så hurtigt som hun læger dem op.

Hun annoncerer på Instagram når der er nye kufferter på vej, men hun skriver på fransk, så det er ikke altid lige nemt at finde ud af hvornår man skal sidde klar ved tasterne. Jeg fik dog hjælp fra google translate og denne her fandt vej til Danmark og pynter nu inde hos Elsa. Hun har efterhånden en lille kuffert samling, men man kan jo aldrig få for meget opbevaringsplads når man er 4 mdr.

Rose Moustache laver kufferterne i flere forskellige størrelser – den her er en af de store og kostede ca. 300 kr..

Søger original Juno seng

 photo juno_zps4faa6a3a.jpg

Søger en gammel orignal Juno seng til Elsa, så hvis du lige tilfældigvis har sådan en stående som du gerne vil af med, hører jeg gerne fra dig. Det er ikke så vigtigt at den står uden skrammer, da vi gerne vil have den malet. Det vigtigste er at den er original og stabil. Vi sætter også pris på, hvis du ved hvornår den er købt og der måske følger lidt historie med – men det er ikke et krav.

Det begynder at ligne et børneværelse

 photo IMG_0918_zps3ae7b430.jpg

 photo IMG_0926_zpsc9784fd5.jpg

 photo IMG_0928_zpsde61a43a.jpg

 photo IMG_0921_zpsb514768f.jpg

 photo Boslashrnevaeligrelse2_zpsd946d8fc.jpg

 photo Boslashrnevaeligrelse_zps79cffbfa.jpg

Så fik jeg endelig taget billeder af det der begynder at ligne et børneværelse. Det er i hvert fald sådan det kommer til at se ud for nu. Jeg synes stadig det er lidt tomt og at der mangler noget, men tror det er bedst ikke at putte mere derind nu, har på fornemmelsen at der kommer rigeligt jeg kan fylde pladsen ud med.
Værelset er også Jans kontor, så tapetet skal lave en visuel opdeling af rummet – så i den ende er pigeværelse og i den anden tegnestue. Vi har snakket meget om hvordan vi skal få det til at fungerer mens jeg er på barsel – og tænker det kommer til at gå fint med den kombination, men vi modtager gerne råd fra andre der har haft firma og baby under samme tag.

En af de ting der vil få værelset til at se mere “færdigt” ud er en seng. Vi ønsker os en Juno seng / Lille Per seng, og har fundet et sted som renoverer de gamle originale senge og maler dem i den farve man ønsker. Vi kunne godt tænke os en i gul – den skal stå langs væggen ved tapettet.
Derudover vil jeg gerne have nogen små hylder op til bøger, når det begynder at blive aktuelt. Her har jeg hørt at IKEA skulle have nogen krydderihylder som skulle være gode til formålet – det kan selvfølgelig være de lige skal sprayes lidt.

Uroen over puslepladsen er købt på Etsy.com hos hende her. Det er en australsk sælger, og hun er virkelig sød. Hun laver dem i mange farve kombinationer – også nogen virkelig fine pastelfarvede nogen. Uroen kom overraskende hurtigt – tror hun sendte den onsdag og jeg havde den tirsdagen efter.
Kasserne ved puslebordet er dem fra indlægget her.

 

Inspiration til Børneværelset

 photo inspirationboslashrnevaeligrelse_zps956d229a.jpg

 

Børneværelset er efterhånden så færdigt som det kan blive for nu. Det har været hyggeligt at gå og finde ting til det og ikke mindst at se det blive til, efterhånden som alt er kommet på plads. Nu glæder jeg mig bare til at få det i brug – og er spændt på om det så også er funktionelt.

Jeg har længe samlet inspiration på Pinterest, og samlet sammen til et “Board” fyldt med inspiration. Jeg elsker pinterest og det er der jeg finder rigtig meget af min inspiration – så skal jeg så bare huske også at kigge billederne igennem engang imellem, da man hurtigt glemmer alle de fine billeder man har “pinnet”.

Jeg har dog kigget børneværelses billederne igennem mange gange, mest fordi jeg hele tiden synes der manglede noget inden på værelset. Det er som om der stadig mangler personlighed og finish, og jeg synes slet ikke det er blevet sådan rigtig hyggeligt endnu. Dog er jeg også kommet frem til at det er okay – der skal tids nok nå at komme masser af ting derind, så det kommer til at se mere hjemmeligt ud. Det nytter jo ikke noget at jeg propper det fra starten.

Der er taget små ting fra alle billederne, eller også har et billede bare inspireret mig til en helt anden ide. Jeg er som i resten af hjemmet glad for pasteller og lidt neon. Farverne er primært gul og neon pink på en bund af pasteller. Jeg viser billeder af værelset som det er blevet en af de kommende dage, når jeg har fået taget nogen billeder af det.

Hele mit inspirations “board” på Pinterest findes her!

Mormors Babysengetøj

 photo Babysengetoslashj_zps52898b14.jpg

Så blev sengetøjet syet – og jeg synes det er blevet virkelig fint. Jeg er meget glad for, at jeg har en mor der kunne udføre mit syprojekt, når jeg nu ikke kunne finde noget babysengetøj der var det helt rigtige. Da jeg skulle tage billeder af sengetøjet i vuggen, begyndte jeg virkelig at glæde mig – der manglede ligesom bare én nede i den vugge – SUK – 6 uger endnu.

Sengetøjet er lavet med liberty stof på den ene side og ensfarvet bomuldsstof på den anden siden. I kanterne er der syet neon tittekanter. Du kan læse mere om stof og tittekanter her, samt hvor det er købt.

Vi brugte denne guide til at sy tittekanterne.

Dog lavede vi en anden lukning på sengetøjet. Tittekanten blev syet hele vejen rundt, men i bunden kun delvis ind, og så kun på den ene side ved åbningen. Inde i dynen lavede vi en “kuvertlukning”, ligesom man kender det fra pudebetræk. Det vil sige at det ensfarvede stof er bukket om, så der kom en ekstra lomme inde i betrækket, som enden af dynen skal ned i. Det betyder at dynen ikke ryger ud og ikke ses ved åbningen. Derudover slipper man også for bånd, som små fusser kan vikles ind i og små knapper som kan ryge af og ende i munden.

Et andet tip er at købe sytråden i en kontrastfarve – tråden kan kun ses ved åbningen, så vælg en farve der passer til sengetøjet, men som samtidig tydelig kan ses på libertystoffet og neon kanterne, det gør det nemlig meget nemmere at se når der syes.

Et sidste råd er omkring neonkanterne, som er lidt elastiske og så det meget fine og glatte libertystof. Det kan nemt komme til at rynke fordi man strækker i kanterne. Min mor fandt ud af at det var nemmere ikke at sætte nåle i, men bare sy, så man kan tilpasse undervejs – og så skal man passe på med at strække i kanterne.

Håber det er til at forstå – ellers spørg løs 🙂

 photo Babysengetoslashjnaeligr_zpsa5338a5c.jpg