Rose Moustache Kuffert

 photo RoseMoustachekuffert_zpsaca1934c.jpg

Jeg (og lidt Elsa) er blevet den glade ejer af denne fine kuffert fra Rose Moustache. Kvinden bag Rose Moustache beklæder kufferter i den fineste Liberty stof og sælger dem. Jeg faldt over hendes fine kufferter på Instagram og siden har hun åbnet en webshop. Jeg har længe gerne ville have fat i en af de opbevarings kufferterne til Elsa’s værelse, men det er ikke helt nemt at få fat i dem, da de bliver udsolgt lige så hurtigt som hun læger dem op.

Hun annoncerer på Instagram når der er nye kufferter på vej, men hun skriver på fransk, så det er ikke altid lige nemt at finde ud af hvornår man skal sidde klar ved tasterne. Jeg fik dog hjælp fra google translate og denne her fandt vej til Danmark og pynter nu inde hos Elsa. Hun har efterhånden en lille kuffert samling, men man kan jo aldrig få for meget opbevaringsplads når man er 4 mdr.

Rose Moustache laver kufferterne i flere forskellige størrelser – den her er en af de store og kostede ca. 300 kr..

Soveværelse

Efter at have erkendt at vores 160 cm seng ikke var stor nok når man er blevet en familie, har vi været ude og købe ny seng, og så kunne vi jo lige så godt ommøblere soveværelset lidt. Det har vi ny gjort og det er blevet meget bedre end før. Vi har sat sengen helt oppe i hjørnet, og det får rummet til at virke større, da der nu er et større gang areal der er helt frit.

 photo IMG_1476_zps1206cfa3.jpg

Det store rosa sengetæppe er fra Magasin, og det var lidt af et udsalgskup. Sengetæppet koster normalt 1500 kr., men jeg fik det for 250 kr.. De havde mange flere varianter, og de kan også købes online her.
Puderne er fra IKEA, H&M og den lille mønstrede er fra Mark&Waldorf – de mange fine puder i etnisk stof, som helt sikkert er værd at kigge på.

 photo IMG_1492_zps4e4ea875.jpg

Kommoden der passer til vores gamle seng valgte vi at beholde, vi synes egentlig den er ret fin, og har ikke kunne finde et bedre alternativ. Puden i stolen købte jeg da jeg til flyttesalg hos Place de Bleu, den er så fin i sine forskellige lækre materialer og fine pastelfarver. Det er ikke sidste ting jeg har købt fra Place de Bleu, som jeg også har skrevet om her.
Så er der vores DIY kobber tøjstativ, som jeg tidligere har vist her, det er vi stadig rigtig glade for. Det fungerer godt, og vi har udnyttet et hjørne bag døren som alligevel ikke rigtig blev brugt.

 photo IMG_1499_zps65801f92.jpg photo IMG_1502_zps9dc63b4f.jpg

Da sengen nu er placeret oppe i et hjørne og ved siden af vinduet, var der ikke længere plads til et natbord, så har vi sat en hylde op over radiatoren, som nu fungerer som natbord. Det er lidt irriterende ikke at have i begge sider, men sådan er det.

 photo IMG_1728_zps6b3b5fdb.jpg

Jeg ville rigtig gerne have en kobberbakke at sætte lidt nips på, men synes de kostede lidt mere end jeg ville give, så jeg købte en stålbakke i genrbugsbutikken til en 20’er og sprayede den kobber.

Soveværelse inspiration

 photo Sovevaeligrelseinspiration_zps56f14912.jpg

 

Vi har erkendt at vores 1,60 seng er for lille efter vi blevet 3 – Ja, Elsa sover i sengen. Jeg havde aldrig troet det, men sådan er det blevet. Det er simpelthen det nemmeste at hun ligger lige ved siden af mig, når hun skal ammes i løbet af natten eller bare have sutten. Selvfølgelig er det ikke noget der skal varer ved meget længere, men det bliver med garanti ikke sidste gang hun sover ved os, så det bliver skønt med lidt ekstra plads.

…og når nu sengen skal skiftes ud så kan man jo lige så godt lave lidt om. Det er også det eneste rum der ikke er blevet lavet om på siden vi flyttede ind, så det trænger også til lidt nyt.
Jeg er ret vild med kombinationen af rosa og kobber – så jeg har fundet lidt inspirationsbilleder på pinterest.

Det begynder at ligne et børneværelse

 photo IMG_0918_zps3ae7b430.jpg

 photo IMG_0926_zpsc9784fd5.jpg

 photo IMG_0928_zpsde61a43a.jpg

 photo IMG_0921_zpsb514768f.jpg

 photo Boslashrnevaeligrelse2_zpsd946d8fc.jpg

 photo Boslashrnevaeligrelse_zps79cffbfa.jpg

Så fik jeg endelig taget billeder af det der begynder at ligne et børneværelse. Det er i hvert fald sådan det kommer til at se ud for nu. Jeg synes stadig det er lidt tomt og at der mangler noget, men tror det er bedst ikke at putte mere derind nu, har på fornemmelsen at der kommer rigeligt jeg kan fylde pladsen ud med.
Værelset er også Jans kontor, så tapetet skal lave en visuel opdeling af rummet – så i den ende er pigeværelse og i den anden tegnestue. Vi har snakket meget om hvordan vi skal få det til at fungerer mens jeg er på barsel – og tænker det kommer til at gå fint med den kombination, men vi modtager gerne råd fra andre der har haft firma og baby under samme tag.

En af de ting der vil få værelset til at se mere “færdigt” ud er en seng. Vi ønsker os en Juno seng / Lille Per seng, og har fundet et sted som renoverer de gamle originale senge og maler dem i den farve man ønsker. Vi kunne godt tænke os en i gul – den skal stå langs væggen ved tapettet.
Derudover vil jeg gerne have nogen små hylder op til bøger, når det begynder at blive aktuelt. Her har jeg hørt at IKEA skulle have nogen krydderihylder som skulle være gode til formålet – det kan selvfølgelig være de lige skal sprayes lidt.

Uroen over puslepladsen er købt på Etsy.com hos hende her. Det er en australsk sælger, og hun er virkelig sød. Hun laver dem i mange farve kombinationer – også nogen virkelig fine pastelfarvede nogen. Uroen kom overraskende hurtigt – tror hun sendte den onsdag og jeg havde den tirsdagen efter.
Kasserne ved puslebordet er dem fra indlægget her.

 

Kakler med farver

Kakler med farver

Jeg har længe været vild med de farvede kakler fra arttiles, og har drømt om at skulle have et køkken, hvor de skulle pryde væggen eller jeg kunne finde plads til et lille kakkelbord med dem i. Det har dog ikke lige været aktuelt, og helt ærligt, så er de lidt dyre. Jeg var så begyndt at lege med tanken om at lave en bakke (eller rettere Jan kunne lave en bakke) hvor de skulle være i bunden. Derfor kom det som sendt fra himlen da Sinnerup havde de her fine kakler i deres sidste katalog – med bakke hvor de passer i.

Kakler i bakke

Man køber kakler og bakke hver for sig, og kan så sammensætte kaklerne nede i bakken som man synes. Bakken findes i den størrelse jeg har købt, til 9 kakler og i en lille udgave der passer til 4 kakler. Den store koster 60kr og den lille mener jeg koster 40kr. Kaklerne koster 10 kr. pr. stk eller 12,50 kr. pr. stk. Dem til 12,50 kr. er brændte og kan derfor bruges som beklædning til vægen i køkkenet. Jeg kan ikke se forskel på de brændte og ikke brændte, så aner ikke hvilke af mine der er eller ikke er.

Farvede kakler

 

Jeg købte 4 ekstra, som vi bruger som bordskånere. Jeg kan heller ikke afvise at jeg lige skal have et par stykker mere – jeg synes de er super fede – og så er de billige. Der var dog ikke særligt mange tilbage sidst jeg var i Sinnerup – men mon ikke de får flere, for noget kunne tyde på de har været populære.
Hvad synes du om de farvede kakler – og hvis du har nogen, hvor bruger du dem?