Barsel og Spa på Kellerspark

20131025-100634.jpg

I mandags havde jeg min første officielle dag på barsel. Det fejrede vi ved at tage til Comwell Kellerspark på et lille spaophold. Da min krop efterhånden er godt mærket af de ekstra kilo og trænge plads, var det virkelig noget jeg havde set frem til – og det vidste sig at leve fuldt op til forventningerne. Jan har arbejdet meget på det sidste, for at kunne holde mere fri når jeg har født, så det var også rart at have hans fulde opmærksomhed et par dage.

Vi ankom til frokost mandag og startede med at checke ind og spise lidt mad, inden vi gik i aquaspa, iført de obligatoriske badekåber – det er som om at så snart man får dem på, så sænker der sig en ro. Jeg havde fået en behandling af Jan i fødselsdagsgave. Det var en signatur behandling, med en økologisk sukkerscrub og massage mens jeg lå på varme lavasten. Det var helt fantastisk, især fordi de havde sådan en smart pude så jeg kunne ligge på maven. Nøj, det har jeg savnet – så jeg faldt da også i søvn.
Om aftenen fik en 3-retters menu og gik så ellers bare i seng, helt afslappede og mætte.
Tirsdag sov vi længe og gik ned til morgenbuffeten, som var helt fantastisk – ville ønske jeg kunne vågne til den hverdag. Der var så meget lækkert, at jeg bare havde lyst til at blive ved – men der er altså ikke plads til så meget mad mere.
Efterfølgende checkede vi ud og gik i aquaspaen igen. Her fulgte vi sådan en anbefalet “rute” rundt og fik prøvet det hele – inden vi drog hjemad.
Det var lige hvad min højgravide krop havde brug for, og jeg overvejede om jeg bare kunne blive indtil jeg skulle føde.
Det er et skønt hotel der ligger helt ud til Vejlefjord i nogen virkelig smukke gamle bygninger og som er lækkert indrettet med farverig og moderne kunst samt lækre møbler – det er bestemt et besøg værd.

Kærlighed og Keramik på Restaurant Kadeau

 photo IMG_9699_zps2808257d.jpg

Lige et sidste blogindlæg om vores uge på Bornholm. Denne gang om ugens gastronomiske højdepunkt, som uden tvivl var frokost på restaurant Kadeau.

Kadeau Bornholm ligger syd for Aakirkeby, helt nede ved kysten vest for Dueodde – og sikke et sted. Det var så smukt og skønt, indbegrebet af dansk sommer. Restauranten er i gennemført sommerhusstil, med sort træbeklædning, hvide sprossede vinduer og rå træbeklædning indvendigt. Møblerne er hvide træmøbler og servietterne er i hør.

 photo KadeauFrokost_zpsb229f441.jpg

Men et er indretningen – noget helt andet er maden. Hold da op hvor var det lækkert – der var 6 retter at vælge imellem til 150 kr. hver – 1 ret = den lille sult, 2 retter = moderat sult, 3 retter = ingen aftensmad. Vi bestilte 2 retter. Jan fik stegt sild og kartofler, en ægte bornholmer ret, og var meget begejstret. Jeg fik saltet pighvar med mormordressing og kål. Min ret var ikke så stor, så min gravide mave var lidt bekymret for om der var nok – men heldigvis får man det lækreste brød, serveret med smør der er rørt med kærnemælksskum – Mmm… Efterfølgende fik vi den bedste og smukkeste dessert jeg nogensinde har fået. Jeg bliver helt ked af det ved tanken om at jeg ikke lige kommer til at smage den igen. Desserten bestod af hindbær, valle, hybenrosenblade og brunet hyldeblomst smør. Smøret blev hældt hen over desserten ved bordet, og desserten fik en helt fantastiske coral farve, da smøret blev blandet med de pink hindbær og hybenrosebladene.

Hele frokosten var 2 timers ren lykke – og øjeblikket er gemt godt inde i sjælen. Solen skinnede, jeg sad med min tykke mave, min dejlige kæreste og spiste lækker mad med smuk udsigt.

 photo IMG_9829_zps8f78d052.jpg

Jeg blev også helt forelsket i servicen på Restaurant Kadeau – som selvfølgelig også er fra Bornholm. Stentøjet bliver lavet af keramiker Torben Lov, som har Lov i Listed sammen med sin kone Susanne Lov. Vi kørte forbi deres lille butik på vej hjem, den ligger lige nord for Svaneke i den lille by Listed. Jeg er lidt ærgelig over jeg ikke fik taget billeder af butikken, men på den anden side, så var der ikke så meget at tage billeder af, for butikken var nærmest tom. Vi var ikke de eneste der kom direkte fra Kadeau og forbi Lov, så de kunne slet ikke følge med. Det er stadig kun Torben Lov der sidder og laver det hele og Susanne der passer butikken. Derudover har restauranten i København  og deres “lillesøster” Pony også det service, så også der er der kommet en stor efterspørgsel.

Jeg spurgte selvfølgelig efter en webshop, da jeg sagtens kunne have købt mere end de to ting. En decideret webshop har de ikke, men der kommer snart billeder op på deres hjemmeside, og så kan man maile eller ringe til dem og bestille. Jeg spurgte lidt til hvordan de sendte det, og om de havde problemer med at det gik i stykker – og det har de ikke for de kører selv det hele rundt, og hvis de lige kender nogen der skal til “fastlandet”, så tager de det med “vi hjælper jo hinanden herover” – sagde hun, som kun en ægte øboer kan sige det. Så hvis I også skulle være blevet fristet af det virkelig lækre og meget autentiske keramik fra Lov i Listed, så tjek deres hjemmeside, hvor der inden længe gerne skulle komme produktbilleder.

Kadeau på Bornholm er helt sikkert et besøg værd hvis du skulle være på de kanter – tror de er lukket ned for i år, men er sikker på de er finde samme sted næste år. Indtil da er der jo også Kadeau København som har en michelin stjerne og Pony.

Mudder på Bornholm

MUDSvaneke1

I Svaneke ligger der mange lækre butikker, og det er også her Pernille Bülow har sin store glasbutik og Johan Bülow startede sit lakridseventyr. Butikkerne her er nogen af de mere trendy på Bornholm, men dermed også mere kommercielle.

Jeg var helt vild med alt hvad de havde inde i MUD, som er en butik der primært handler med keramik, som de har udvalgt fra hele Danmark. Der sad endda en keramiker i butikken og arbejdede, hvilket var ret fint.

MUDvaser

Jeg endte med at købe de to her – og de pynter nu hjemme på hylden. Den matte fersken farvede er lavet af Anette Friis Brahe, som holder til i Vejle og den blanke mintblå med krystal effekter er fra Wauw – som har en lille butik i København. Det er en dansk og hollandsk designduo.

Jeg tog en masse billeder af den fine butik, som I kan se herunder.

MUDSvaneke2

MUDSvaneke7

MUDSvaneke3

MUDSvaneke7

MUDSvaneke6

MUDSvaneke5

 

Shopping på Bornholm

ShoppingBornholm

 Jeg tror aldrig, at jeg har shoppet så meget på en ferie, som jeg har sidste uge på Bornholm. Det er helt åndsvagt, men øen boomer af lækkerier. Især af lækre hjemmelavede og økologiske ting.

De har 2 karamellerier, et mosteri, ølandshvede, honninghuse, hjemmelavet is allevegne og små butikker med keramik og hjemmestrik, alt sammen meget autentisk og med mulighed for at få en snak med personerne bag.

Smagen af bornholm

 Jeg har faktisk aldrig prøvet at bage med Ølandshvede før – men der har været en masse hype omkring det, så nu skal det være. Egentlig ville jeg have taget en 5 kgs pose med hjem, men det kunne kun holde sig til december, og er ikke sikker på jeg når at bage så meget inden da. Det blev derfor til en 2 kgs pose hvedemel og 1 kg fuldkorns hvedemel. Jeg tror jeg vil bage nogen boller som det første, som skal spises sammen med det honning, jeg også købte. Her købte jeg 3 slags, en cremet blomsterhonning, en helt frisk og nyslynget honning og en honning med propolis, som er det bierne producerer for at tætne boet – det skulle også virke bakterie dræbende og godt når man er forkølet.

Jan købte nogen Svaneke Pilsner med hjem og jeg nogen safte fra Bornholms Mosteri, som også har et samarbejde med restaurant Kadeau, hvor de laver specielle moste til dem.

Karamelkompagniet

Et sted der blev meget farligt for mig og min økonomi var Karamel Kompagniet i Gudhjem. De laver karameller og bolcher – og nøj de smager godt. Jeg endte med at købe en dåse med fløde, choko og lakridskarameller og poser med choko-mint, hyldeblomst- og flødesaltkarameller. Det blev også til 2 poser bolcher – rabarber og brusende frugt bolcher. Derudover købte jeg også t0 slentrebarer som de kalder dem – karamelslikkepinde, lige til at have med på turen…

PudeBolivia

Af ting der ikke kan spises, fik jeg også købt lidt. Blandt andet den her pude og nogle lækre hjemmestrikkede uldstrømper – både til mig og til den lille.