Tagaltan
Sommerens store projekt herhjemme var en ny altan. Vi har længe snakket om at det kunne være fedt at få en altan, da vi savner at kunne komme lidt ud – selvom vi har en fælles have, så fik vi den bare ikke brugt.
Vi begyndte at søge lidt på nettet, for se hvilke muligheder der er når man som os bor oppe under taget – og fandt frem til at det kaldes en tagaltan. Her er det så heldigt at Jan er arkitekt, for så er der ikke så langt fra ide til handling – tegningerne blev i hvert fald hurtigt udarbejdet – og så var det jo “bare” at søge tilladelse og bygge den.
Altanen var klar til brug i starten af juli, så vi har kunne nyde hele juli måneds fantastiske vejr derude. Det er så dejligt at have fået 3 ekstra kvm og samtidig en masse ekstra lys ind i lejligheden. Vi har grillet, solet og nydt fantastiske solnedgange.
Jeg har fået lov til at indrette altanen, og det er selvfølgelig blevet nogen med masser af farver – og så en masse blomster. Jeg tror Jan synes det er lige på grænsen til for mange blomster, men jeg synes det er så hyggeligt.
Stolene er virkelig smarte da de kan bruges både som liggestole og til at spise med, og så kan de foldes helt sammen, fleksibilitet er vigtig når det kommer til altanindretning. Bordet kan også klappes sammen, så det ikke fylder noget.
Fiam Spaghettistol // Weber Smokey Joe // IKEA parasol og spande // RICE Klapbord
I forår og efterårsdagene vil jeg glæde mig til at sidde derude med en kop varm the og et tæppe, og til vinter skal der lyskæde på og så kan vi bruge den som ekstra køleplads.
Jeg er så lykkelig for vores nye tagaltan og ved at vi kommer til at bruge den rigtig meget.
Hej Mia
Jeg er virkelig vild med jeres altan. Jeg overvejer selv at få en tagaltan i stil med jeres. Hvad endte det ca. med at koste og hvor tid tog det?
Vh. Tone