Her er det så – mit første blogindlæg.

Det har været undervejs meget længe – bloggen har ligget klar siden februar, og frem til nu har jeg kørt en “skal / skal ikke” inde i mig selv. Ved ikke hvorfor det har været så angstprovokerende at skulle starte op – men nu har jeg gjort det, og jeg glæder mig til at komme igang.

Jeg er lige hjemvendt fra en uge på Bornholm, hvor jeg har samlet masser af inspiration og materiale, at skrive om det næste stykke tid – så det er nok der jeg kommer til at starte.

Ellers kommer bloggen primært til at handle om interiør,  men også om god mad, den lille fis der ligger i maven og hvad der ellers inspirere mig herhjemme og på rejser. Det bliver altså en blandet pose bolcher.

Håber I vil læse med…