Inspirerende indretning

Verdens Bedste Drømmekage

Drømmekage1

Et bud på en søndagskage.

Jeg starter stille og roligt ud, med noget så traditionelt som en opskrift på drømmekage – men det den ikke har i opfindsomhed og nytænkning, har den i smag og minder.

Det er nemlig ikke bare verdens bedste drømmekage opskrift, men Birgits drømmekage opskrift. Birgit er min “reserve bedstemor”, og har en særlig plads i mit hjerte. Birgit bagte den her drømmekage til alle anledninger, når jeg havde fødselsdag, når jeg var kommet hjem fra ferie, var syg eller bare trængte til lidt opmuntring – og det er det gode ved Birgits drømmekage – den kan bruges i alle anledninger.

Hvis der nu skulle være nogen der, når de ser opskriften, tænker “Hov – det er da opskriften fra Karolines Kogebog 4”, så bare lad som ingenting, jeg vil hellere gerne blive i illusionen.

Drømmekage2

Jeg bagte den selv sidste søndag, efter jeg havde haft lyst til drømmekage længe, og så tænkte jeg, at jeg ville dele opskriften med Jer – det kunne jo være der var andre også kom i det nostalgiske hjørne.

Dej:
250 g mel
50 g smør
300 g sukker
4 æg
2 dl. mælk
2 tsk bagepulver
kornene fra 1 stang vanilje

Fyld:
100 g smør
100 g kokosmel
250 g brun farin
1/2 dl. mælk

Tænd ovnen på 200 gr.. Sæt en gryde med vand over til vandbad. Tag lidt af sukkeret og bland med kornene fra vaniljestangen med en kniv. Pisk herefter sukker, æg og vaniljesukkeret til en tyk og skummende masse over det kogende vandbad.

Mel og bagepulver sigtes ned i sukkermassen og røres forsigtig sammen med. Mælk og smør smeltes sammen i en gryde og hældes forsigtigt i dejen.

Det hele hældes nu i en smurt form (jeg brugte en springform med en diameter på 28 cm), og bages i 20 min..

Alle ingredienserne til fyldet hældes i en gryde og koges sammen – fyldet hældes straks over kagen når den er taget ud af ovnen, og kagen bages nu i yderligere 5 min. på 225 gr..

Drømmekage3

2

  • Jeg er selv STOR fan af drømmekage, så da jeg faldt over denne opskrift, gav du mig den vildeste lyst til en gang drømmekage, så jeg kan nu afsløre at jeg er gået igang med at bage! Skidt med slankekuren, den må vente til efter drømmekagen 😀

    /Mia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Undskyld det sene svar, troede jeg havde svaret, men der må være gået noget galt.
      Er så spændt på at høre om hvad du synes om kagen?…er helt nervøs når nu jeg har med en ægte fan at gøre.
      Slankevenlig bliver den vidst aldrig, men nogen gange skal man synde lidt og så skal man gøre det ordentligt…
      Har selv fået en ret stor lyst til drømmekage nu;)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspirerende indretning