Fabelab

Stof til babysengetøj

Stofbabysengetøj

Så har jeg endelig fået alt til babysengetøjet hjem, så nu skal det “bare” syes – den del står min mor heldigvis for – for det er jeg helt håbløs til.

Jeg har længe kigget efter babysengetøj, og har rigtig gerne ville have noget i Liberty stof, men har ikke rigtig fundet noget jeg var helt vild med, og det jeg så har fundet har været meget dyrt. 600 kr. for et sæt babysengetøj som de max bruger 1 år – så bliver selv jeg nærig, og det er ellers ikke noget der sker så tit.

Jeg lokkede derfor min mor til at finde symaskinen frem igen, og jeg har købt lige det liberty stof jeg gerne ville have.

Liberty stof er ikke det billigste, men jeg har købt det i England på shaukat.co.uk – de har et meget stort udvalg af Liberty stof og der er lidt at spare i forhold til danske priser. Først troede jeg det var meget billigere, men der bliver lagt afgifter på, og så er besparelsen ikke så stor – men den er der stadig. Jeg brugte lang tid på at surfe rundt, og blev helt skeløjet af at sidde og kigge på alt det småblomstrede stof. Jeg kan anbefale at google navnet på stoffet, da der ved de fleste dukker billeder op af stoffet i brug og så er det lidt nemmere at vurdere. Jeg endte med at købe det der hedder Betsy (blå/grønne) og det der hedder Newland (småblonstret i pink og orange). Jeg har købt 1,3 m. af begge stoffer, det blev ca. 450 kr. inklusiv afgifter og fragt.

For at det ikke bliver for dyrt skal der kun være libertystof på den ene side, og så har jeg købt noget ensfarvet poplinstof i stof 2000, til den anden side. Derudover har jeg købt neon tittekanter (billederne snyder lidt, neon er meget utaknemmeligt at tage billeder af). Tittekanterne er købt hos BettyP.dk.

Nu glæder jeg mig til at komme over til min mor og få det syet – jeg har fundet flere forskellige tutorials på nettet – så der skulle gerne snart være 2 sæt babysengetøj i liberty stof hjemme.

5

  • Katrine

    SÅ fin blog – er allerede fan! Og sikke al den inspiration jeg lige fik til lillepigens værelse – du har en virkelig god og gennemført stil!
    Vi bor dog midlertidigt i en lejet lejlighed, til vi overtager et gammelt byhus her til februar, så der er grænser for, hvor mange blivende løsninger, jeg skal have gang i (fx i form af tapet, som jeg glæder mig til at gå amok i, når vi flytter). Men derfor skal den unge dames værelse altså være i orden uanset – og ikke et ord til min kæreste om, at hun nok ikke rigtig skal være derinde alligevel her i starten 😉

    Er helt forelsket i det her sengetøj (er libertynarkoman OG neonfan – perfekt kombi;-), og glæder mig til at se det færdige resultat. Man kan dælme ende med at betale formuer for de libertyting, når man ikke er så god til at sy selv (har fx købt et ret overprized puslepudebetræk, som i virkeligheden også er skide upraktisk, da det jo er stof, men lad det nu ligge – det er virkelig fint;-)

    Det er så fedt med en mor/svigermor, der er ferm med en symaskine. Elsker selv at sætte svigermor i gang, når jeg får en god idé, der er lige avanceret nok til mine skills 😉 Måske man burde overveje det der syværksted i Kulturmaskinen her under barslen – sig til, hvis du vil med på et tidspunkt. Så giver vi den gas til de små damer 😉

    Håber (og satser på), vi ses på torsdag!

    Kh. Katrine fra yoga

    Ps. Har en gammel skammel stående, der længe har trængt til maling, og de der spraymalinger ser tip top ud. Du skriver, at du grunder først – er det en bestemt grunder? Og skal den slibes først (det er råt træ)? Er ikke den store DIY-ekspert. Yay, mit køkken glæder sig til gul skammel 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Hej Katrine

      Mange tak – er jeg glad for – er jo stadig meget ny i det her blog halløj, og kan helt sikkert lære lidt fra en ægte kommunikator 😉

      Nej forstår godt du ikke gider gå helt reddebygger amok, når du ved i skal flytte – men lyder så fint med et byhus, det bliver da skønt – og SÅ skal der bygges rede. Jeg siger ikke et ord – promise 😉

      Vi skal over til min mor på Sjælland her i weekenden, så der skal syes, jeg glæder mig helt vildt til at få lavet – og lægger selvfølgelig billeder op. Jeg håber også at kombinationen af Liberty og neon bliver godt…

      Kender godt det der med at praktikken ryger lidt engang imellem til fordel for æstetikken. Men vi må jo lære det på den hårde måde. Jeg tror også mit betræk er lidt for stof agtigt – så tænker jeg bruger en stofble under hvis det er helt slemt – tror du ikke det går så?

      Det kunne være så hyggeligt – men jeg er virkelig ikke god på en symaskine, men det kan jeg selvfølgelig blive… Det er nemlig tit jeg tænker at det kunne være fedt at kunne lave lidt selv.

      MHT til spraymaling af skammel, så bruger jeg også grunderen fra MOLOTOW, og synes den har fungeret rigtig fint. Den gamle kommode sleb jeg ikke – men skamlen som er lidt nyere burde jeg nok have slebet efter første omgang grunder. Når træet bliver “vådt” rejser det sig lidt, og så er det fint lige at slibe, selvom det måske ender med at kræve et ekstra lag grunder. Det gælder om at vurdere hvor mættet træet er – så hvis den er meget gammel og “tør”, tror jeg ikke det er nødvendigt. Det er bare om at komme igang med det spraymaling – men pas på, lige pludselig får alt en tur.

      Håber også vi ses næste torsdag, og ellers kunne vi måske lige finde hinanden på Facebook… Kunne være hyggeligt med en barselsmakker 😉

      KH Mia Maia

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ih, glæder mig til at se resultatet af det – tror virkelig, det bliver fint! Er heller ikke det store sytalent, men måske man kunne få hjælp til nogle projekter deroppe på Kulturmaskinen – kunne i hvert fald være hyggeligt, vil jeg tro! Gik til keramik med en veninde deroppe sidste år, og vi havde en fest trods manglende talent 😀

      Tak for info ift. maling – må lige prøve at få lokket en ikke gravid til at hjælpe (kunne godt blive min kæreste 😉 ), og ellers må det blive (endnu) et barselsprojekt. Vil gerne tro, det kan gribe om sig, når man først får styr på den spraymaling – har allerede en masse idéer 😀

      Lad os lige skrives ved – nu fandt vi jo hinanden på Facebook 😉 Vil helt sikkert elske at have en barsels partner in crime, der har tid til at hygge det kommende års tid – der bliver jo også kun en måneds tid mellem de to små.

      Som sagt håber jeg, at hende den lille fidus bliver derinde, så vi ses til yoga torsdag 😉

      Knus fra Katrine

      Ps. Tror, du har ret med det stofbleen på puslepuden i øvrigt – det bliver også min taktik. Betrækket kan selvfølgelig tages af og vaskes, men det kan bare ikke sådan lige tørres af :-S

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ih, glæder mig til at se resultatet af det – tror virkelig, det bliver fint! Er heller ikke det store sytalent, men måske man kunne få hjælp til nogle projekter deroppe på Kulturmaskinen – kunne i hvert fald være hyggeligt, vil jeg tro! Gik til keramik med en veninde deroppe sidste år, og vi havde en fest trods manglende talent 😀

      Tak for info ift. maling – må lige prøve at få lokket en ikke gravid til at hjælpe (kunne godt blive min kæreste 😉 ), og ellers må det blive (endnu) et barselsprojekt. Vil gerne tro, det kan gribe om sig, når man først får styr på den spraymaling – har allerede en masse idéer 😀

      Lad os lige skrives ved – nu fandt vi jo hinanden på Facebook 😉 Vil helt sikkert elske at have en barsels partner in crime, der har tid til at hygge det kommende års tid – der bliver jo også kun en måneds tid mellem de to små.

      Som sagt håber jeg, at hende den lille fidus bliver derinde, så vi ses til yoga torsdag 😉

      Knus fra Katrine

      Ps. Tror, du har ret med det stofbleen på puslepuden i øvrigt – det bliver også min taktik. Betrækket kan selvfølgelig tages af og vaskes, men det kan bare ikke sådan lige tørres af :-S

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Jamen vi må bare give det et forsøg med det syning – lyder virkelig heller ikke dumt med keramik, kunne godt forestille mig det var sjovt…
      Nej de ender jo nok med at blive ret tæt de to piger – men du bliver hende den erfarne der lige er en måned længere, og f.eks. kan berette om stofble-tricket virker;)
      Jeg håber også at se dig næste torsdag – og så kan vi jo bare skrives ved…
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fabelab