Kærlighed og Keramik på Restaurant Kadeau

Spraymaling DIY

 photo IMG_9885_zpsca7c44a3.jpg

Jeg er blevet helt vild med at spraymale ting (selvfølgelig ikke lige nu hvor jeg er gravid) – og det er efterhånden blevet til et par projekter. Jan er begyndt at spørge hver gang jeg køber noget om det skal spraymales – så det har taget lidt om sig på det sidste.

Det startede med at jeg læste om spraymaling af møbler på Julia Runges blog, fordi jeg gerne ville male en gammel kommode. Hun har sprayet en del efterhånden, og du kan se hendes projekter på hendes blog. Hun har også samlet billeder med spray projekter, så du kan se hvordan de forskellige farver bliver i virkeligheden. Spraymalingen som både hun og jeg bruger er fra Molotow og kan købes på creas.com og i deres butik i København. Molotow har over 250 forskellige farver, inkl. neon og metallics. De har også grundere, som er gode når du skal spraye råt træ. Desuden kan jeg fortælle at creas.com lige nu har køb 3 betal for 2.

Det er virkelig nemt at spraymale og det hæfter på alt – træ, metal, glas – ja alt – så det er bare med at komme igang – men pas på, det griber om sig.

Herunder er der billeder af alt det jeg har spraymalet indtil videre – og under billedet står der hvilken farve det er.

 photo IMG_9868_zpsc33b9948.jpg

Kommoden er grundet først og sprayet i farve #121 Caribbean

 photo IMG_9871_zpsda956eaa.jpg

Grenen er i farve #351 Neon orange

 photo IMG_9877_zps0fdda162.jpg

Taburetten er grundet først og sprayet i farve #123 Riviera Light

 photo IMG_9873_zps70aeecec.jpg

Gamle messingstager i farverne #121 Caribbean + #351 Neon orange + #069 Currant

 photo IMG_9890_zpsc6899fd9.jpg

Patentflasker i farverne #004 Signal Yellow og #231 Signal White

 photo IMG_9882_zpsb08caa77.jpg

En gammel IKEA lampe har fået nyt liv med farve #121 Caribbean og ny neon lampeskærm fra Rie Elise Larsen

Jeg har også allerede lidt ideer til fremtidige spraymalings projekter – f.eks. en gammel glaskarraffel og så overvejer jeg at spraye alle grebene og nogen andre ting på badeværelset i kobber, istedet for den stålfarve de har nu – men det kræver lige lidt mere overtalelse af Jan.

8

  • Pernille

    Hvor er din taburet på 3.billede fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Fede ting du har fået lavet dig!!! Og hurra for at du ikke er farveforskrækket 🙂 Jeg har forsøgt mig med den fineste gamle reol, men desværre “løb” spraymalingen… Så den er ikke blevet særlig fin, så det er en ommer… Løber farverne fra Creas slet ikke?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Nej farveforskrækket kan man vidst ikke beskylde mig for at være 🙂
      Ej øv – virkelig surt. Inde på Julia’s blog kan du læse lidt om hvad man kan gøre hvis det løber – men jeg har aldrig prøvet at Molotows farver løber – ikke de almindelige, kobber er lidt sværere at arbejde med. Man skal i hvert fald virkelig putte meget på og holde dåsen tæt på hvis man skal have den til løbe på træ, man skal selvfølgelig være lidt mere påpasselig på glatte overflader som metal og glas. Der står også på molotow farverne at de er dryp-fri. Jeg synes i hvert fald de har været virkelig nemme at arbejde med…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tascha

    Øv, hvis jeg skal købe en spraydåse fra Creas hjemmeside kommer der fragt og ekpedition på 68,- oveni. Det er liiige i overkanten. 🙁
    Kender du ikke en anden hjemmeside, der sælger kobber spraymaling?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Hej… Hmm, nej det gør jeg ikke umiddelbart. Men tænker at der næsten må være andre steder – især her op til jul. Måske nogen butikker også har det her op til jul? Panduro hobby, Bilka eller andre… Hvis du bor i KBH har creas jo også en fysisk butik…
      Det er altid så irriterende når man kun skal have en ting og fragt ender med at være lige så dyrt… Håber du finder et sted…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caspar Hansen

      Hej. Jeg skal bruge noget spray til at male nogle metallamper. Jeg vil gerne have den finish på dem som du har på tingene på de øverste billeder. Får tingene den finish med Belton Molotow Premium sprayen? Er det din erfaring at det er overfladen der sprayes på der afgør om den bliver blank (metal) eller mat (træ)? Jeg spørger frodi jeg har set på en hjemmeside der forhandler dem er der står glans: Mat.
      Mvh
      Caspar Hansen

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mia Maia

      Hej Casper.
      Jeg har kun prøvet at bruge Belton molotow, så har ikke erfaring med andet. Vil sige at overfladen er afgørende, men lamfoden er i metal og den er selvfølgelig ikke lige så mat som trætingene, men vil sige at den har en mat finish.
      Held og lykke med projektet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kærlighed og Keramik på Restaurant Kadeau